Foredrag om drømmetydning

Drømmen er sjælens dybeste og mest intime helligdom. - Carl Jung

Kom til foredrag om vores drømme. Hver nat drømmer vi. Det betyder, at vi hver eneste nat bliver guidet i forhold til vores liv. Drømmene fungerer som vejvisere; og vil gerne fortælle os noget om, hvad der eventuelt skal til i forhold til at få endnu mere balance i vores liv. Drømmene er meget præcise, og kommer altid på det helt rigtige tidspunkt. Vi kan således ikke drømme noget, vi ikke er i stand til at gøre noget ved.

Underbevidstheden kender vores ønsker, muligheder og potentialer. Derfor kan du bruge drømmetydning som et værktøj til at blive klogere på dig selv, og det liv du lever. Kom og hør om, hvordan drømme giver dig besked om stort og småt på en unik måde. Der er også fif til, hvordan du bedre husker dine drømme. Drømme viser dig vej som en rigtig god ven.

Foredrag kan arrangeres i hele Danmark.

Fornyet livskraft
8.-14. juli 2023

Fornyet Livskraft på Inspiratoriet, Samsø, den 8.- 14. juli 2023 har også drømmetydning på programmet

Dyk ned i drømmenes univers på workshop, kursus eller uddannelse

Drømmenes univers er meget spændende og lærerigt at dykke ned i. Drømme er ligesom et brev fra dig selv til dig selv, skrevet med den bedste intention. Du kan bruge drømmetydning som et værktøj til at blive klogere på dig selv, og det liv du lever. Du kan få mere at vide om, hvilke ressourcer, der gerne vil op til overfladen, og bruges i dit vågne liv.

Om Linnea Beek Hansen

Livet er smukt og skrøbeligt. Tager du det med for megen alvor, brister det. - Josefine Ottesen

Siden jeg var barn, har mennesker og deres udvikling interesseret mig. Jeg husker episoder, hvor mine forældre havde gæster på gården, hvor jeg er født; at jeg inde i mig havde nogle spørgsmål og løsninger, gæsterne kunne have glæde af. Jeg sagde selvfølgelig ikke noget. Min passion var helt sikkert at kunne guide, hjælpe og inspirere mennesker til endnu mere balance i deres liv. Kontakt mig eller følg mig på Instagram for mere info.

Om Linnea